Boligafgiften i en andelsbolig er populært sagt "husleje", som dækker andelsboligforeningens udgifter til afdrag og renter på foreningens lån, samt fællesudgifter i form af bygningsforsikring, ejendomsskat, kabel-tv, renovation, vedligeholdelse af ejendommen, havemand, grundejerforening, administration og revision.
Boligafgiftens størrelse fastsættes af generalforsamlingen og er bindende for alle andelshavere. Den aktuelle boligafgift kan ses nedenfor, ligesom den fremgår af seneste budget.
Boligafgiften udgør for nuværende kr. 7.200 kr. pr. måned.
Foreningens aftale med YouSee om kabel TV med grundpakke betales som særskilt beløb på 320 kr/mdr.